Handelsbetingelser
Læs venligst følgende handelsbetingelser omhyggeligt, før du opretter en profil på www.mediajumper.dk. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke oprette en profil på www.mediajumper.dk.
Vi opfordrer dig til at tjekke disse betingelser hyppigt, da ændringer jævnligt kan forekomme. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med ændringer i vores service eller ændringer i lovgivningen.
Ved gennemført oprettelse accepterer du nedenstående forretningsbetingelser.
Om MediaJumper.dk ApS
Mediajumper.dk ApS (Cvr: 31078857), Rosenørnsvej 45 2 TH., 5230 Odense M, tlf. +45 28 14 05 86, e-mail [email protected], driver hjemmesiden www.mediajumper.dk, der har til formål, at formidle kontakten mellem private brugerprofiler og erhvervsdrivende virksomheder.
Priser
De til enhver tid gældende pakkepriser fremgår af www.mediajumper.dk’s hjemmeside og ændring af vilkår og priser annonceres med 14 dages varsel på www.mediajumper.dk’s hjemmeside. Prisændringer gælder altid kun fremadrettet.
Betaling
MediaJumper.dk ApS modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når ydelsen er frigivet.
Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er ex. moms
MediaJumper.dk ApS bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.
Du har ved køb af MediaJumper.dk ApS’s ydelser mulighed for, at få tilsendt faktura såfremt dette foretrækkes. Dine oplysninger skrives i fakturafeltet ved bestilling. Din faktura skal seneste være betalt 14 dage efter frigivelse af den købte ydelse.
Tilgængelighed
MediaJumper.dk ApS’s ydelse www.mediajumper.dk vil være tilgængelig døgnet rundt, dog med forbehold for opdateringer og nedbrud på hjemmesiden.
Aftalen
Aftalen betragtes indgået ved udfyldelse af ordreafgivning i form af faktura eller kortbetaling for virksomhedsprofiler. En kvittering for køb fremsendes altid til virksomhedens opgivne e-mailadresse. Der kan kun registreres én profil pr. e-mail adresse.
Brug af www.mediajumper.dk
Brug af www.mediajumper.dk er på eget ansvar. I intet tilfælde kan MediaJumper.dk ApS, eller de parter der er involveret i at frembringe, producere eller levere sitet, holdes ansvarlig for skader, herunder også men ikke begrænset til direkte eller indirekte skader (følgeskader) og specielle eller hændelige skader som følge af din adgang til eller brug af sitet.
MediaJumper.dk ApS kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for de informationer som findes på siden – uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Vi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer som findes på www.mediajumper.dk.
Mediajumper.dk ApS har intet ansvar for indgåede jobaftaler, for evt. misbrug eller for misligholdelse af evt. indgået jobaftale. Vi rådgiver gerne før under og efter gennemførte jobs, men blander os ikke i juridiske problemstillinger mellem virksomheden og den givne brugerprofil.
Vi forbeholder os dog rettigheden til at fjerne dine oplysninger i tilfælde af misbrug eller brug til uvedkommende og/eller kriminelle formål.
Cookies
Cookies er små tekstfiler, der indeholder bogstaver og tal som sættes på din computer eller anden enhed. Cookies sættes, når du besøger et websted, der bruger cookies og de kan bruges til at holde styr på hvilke sider du har besøgt, de kan hjælpe dig til at fortsætte, hvor du slap eller de kan huske dine sprogindstillinger eller andre præferencer.
Cookies er vigtige for os for de hjælper til at gøre vores online-tjenester lettere at bruge, til at følge med i hvordan vores website bruges og til at hjælpe os med at levere den bedste service til dig.For at gøre det lettere for dig at overskue den måde hjemmesiden bruger cookies på, har vi grupperet vores cookies i nogle let-forståelige kategorier. Man kan se hver kategori og hver cookie i Cookiedeklarationen.
Oplysningerne i Cookiedeklarationen er givet på en åben og gennemsigtig måde, så du tydeligt kan se, hvordan cookies bruges til at gøre dit besøg på websitet bedre og så du kan træffe et informeret valg om at tillade deres anvendelse.
Hvis du alligevel ønsker at styre eller fjerne cookies, så kan du gøre det via indstillingerne i din webbrowser. Vær opmærksom på at det kan påvirke funktionaliteten af et website, hvis du fravælger cookies. Mange af de interaktive funktioner, som websitet tilbyder, er afhængige af cookies og blokering eller sletning af cookies kan forhindre de funktioner i at virke eller reducere deres anvendelighed.
Forskellige webbrowsere kan bruge forskellige metoder til håndtering af cookies. Følg vejledningen fra webbrowseren producenterne nedenfor for at konfigurere dine browser-indstillinger.
Microsoft Internet Explorer (IE)
Google Chrome
Safari
Firefox
Klagevejledning:
Ønsker du at klage over indhold på www.mediajumper.dk kan du skrive til vores support på [email protected]
Odense, september 2017